SØLV OG BRONZE TIL RBC AARHUS (3)

JM i Hørning blev yderst kompetent ledet af Kurt Høholt fra B 75. Kurt kender heldigvis reglerne, og hvis han en enkelt gang kan være en lille bitte smule i tvivl, så ved han heldigvis straks, hvor i reglerne, han skal slå op.  

Som stævneleder kan Kurt virke en smule anonym, hvilket skyldes hans behagelige måde at være på. Han forsøger på ingen måde at sætte sig selv i centrum, men holder sig i baggrunden og har styr på det hele. Og så stod han, så vidt jeg kunne se fra klokken 11.30 og frem, helt alene med ansvaret. Stærkt.

 

 

 

 

SØLV OG BRONZE TIL RBC AARHUS (2)
 
To gange i træk har vores 2. hold vundet det Jyske Mesterskab. Følgende fem spillere har været involveret i triumferne: Ole Søndergaard, Alexander Bitsch, Bent Andersen, Jacob Yde og Henrik Skytte. Pga de to guldmedaljer har vi længe kaldt holdet for "Guldholdet" eller "Guldfireren".  Set i det lys kunne man godt være en smule skuffet over "blot" at vinde bronzemedaljer, men sådan hænger sagen bestemt ikke sammen. Modstanden i Serie 3 er naturligvis noget større end i Serie 4, så alene det at have kvalificeret sig til JM er en stor præstation. 
 
Første kamp (= semifinalen) var da heller ikke noget at skrive hjem om, da vi tabte den til Skive med 6-2. Henrik og Alexander vandt en kamp hver. Jeg var ikke selv stået tidligt nok op til at kunne overvære kampen, men historikken skulle være, at Skives hold var meget rutineret, så rutineret at holdets grundstamme bestod af tre spillere, som tilsammen var 210 år gamle. 
 
Så gjaldt det kampen om 3. pladsen, hvor vi mødte Vejle 7. Kampen blev desværre skæmmet af et par diskussioner, som vi dog vil springe hurtigt over, da vi ikke har indløst licens hos Ekstra Bladet. "Desværre" er jeg ikke så skizofren, at jeg kan være to steder på én gang, men jeg så da heldigvis, da Ole krøllede Vejles eneste spiller over 50 kg sammen. Via en doublesejr ( Ole og Henrik) , to sejre til Alexander, to sejre til Henrik og en sejr til Ole vandt vi fortjent kampen om bronzemedaljen med 6-4.
 
Dagens udbytte blev altså både sølv og bronze til RBC Aarhus, hvilket ikke er så skidt endda.
SØLV OG BRONZE TIL RBC AARHUS
 
Op til JM i Hørning havde vores 1. hold store vanskeligheder med at stille hold. Problemerne blev dog løst, så vi kunne stille med Ulrik, Jon og Thorleif. Og det var slet ikke så skidt endda. Vi lagde ud med at møde Brøns i kvartfinalen, en kamp som vi vandt med 6-3. Thorleif og Ulrik vandt den indledende double, Ulrik vandt alle sine tre singler, Jon og Thorleif vandt en kamp hver.
 
Semifinalen mod Herning blev anderledes vanskelig. Thorleif og Ulrik vandt igen doublen, og Ulrik vandt atter sine tre singler. En holdkamp var vundet, når et hold havde opnået seks sejre, så det var nu op til Jon og Thorleif at vinde en kamp hver. Det lykkedes for Jon, men ikke for Thorleif, selv om han var meget tæt på i en femsætter. Stillingen var altså nu 5-5, og kampen skulle afgøres på antal vundne sæt. Efter en meget spændende fintælling stod det klart, at vi havde vundet med 19 sæt mod uldjydernes 18, så yes, vi var i finalen, hvor vi skulle møde Sisu/MBK 12.
 
Inden finalen havde alle mand nu spillet seks singler, der foruden havde Ulrik og Thorleif spillet to doubler. Så holdets to ældste, Thorleif og Jon, var segnefærdige af træthed, hvilket gav sig udslag på forskellig måde. Jon, som havde lagt sig på trappen for at hvile sit luksuslegeme, kunne næsten ikke komme op igen, da han skulle spille finale. Først da vi truede med at bestille en kran på hans regning, fik han med stort besvær lettet røven.
Thorleifs træthed udmyntede sig på en anden måde, nemlig med øget brug af stemmebåndet. Da en modstanders held for alvor gik ham på, eksploderede hans buldrende bas pludselig så højt, at hans modstander stod og rystede et par minutter, inden han kunne serve videre.
Ulrik og Thorleif tabte for første gang doublen, og selv om Ulrik som sædvanlig vandt sine tre singler, så det nu pludselig en smule sort ud, da Jon og Thorleif tilsammen skulle vinde tre kampe mod et godt spillende Sisu hold. Begge kæmpede, det bedste de havde lært, langt over rimelig forventning. Fx førte Thorleif en kamp i femte sæt, hvor han noget uheldigt alligevel tabte kampen knebent. Og da holdkampen blev blæst af, fordi Sisu havde nået seks point, førte Jon i den kamp, som så ikke skulle færdigspilles, hvilket ærgrede Jon gevaldigt.
Vi må indrømme, at Sisu/MBK fortjente guldet, men vi fortjente i sandhed også sølvet. En fantastisk præstation, at Jon og Thorleif kunne trække sig selv op til at spille henholdsvis 9 og 12 kampe. Selv vores ungdomsspiller, Ulrik, som blot er 45 år gammel, stod til sidst og pustede lidt. Ulrik stod forøvrigt for stævnets flotteste detalje, da han i en double var helt ude i banden for at returnere med et smældende baghåndsloop (hvilket kan ses andet steds på denne side i en lille video optaget af Arne).
 
Lige en oplysning til Lasse: - Vi har selvfølgelig en sølvmedalje med hjem til dig også! Jon skænkede forøvrigt sin medalje til klubben, hvilket vi er meget glade for.
 
Klubbens fanklub prøvede at støtte vores spillere efter bedste evne. Den bestod af Bent, Carsten, Arne og Bjørn. Der foruden blev Ole og Henrik i hallen sammen med vi andre - efter de selv havde spillet færdigt - for at støtte 1. holdet.
 
De fleste af vores spillere og fanklubmedlemmer var selv i bil, mens Thorleif måtte agere chauffør for Jon og Bjørn. På vejen hjem kørte vi langs Brabrandsøen, hvor vi indlagde et lille pitstop for at dele seks dåseøl. Og de smagte slet ikke så skidt endda.
 
På grund af manglende tid har jeg endnu ikke fået skrevet om vores 2. hold, som denne dag erobrede bronzemedaljer. Den artikel kommer derfor i morgen.