Henriette holdt en fremragende tale for sine forældre, og som gæster manglede vi mildest talt intet. Kaffe, rundstykker, pålæg, ostebord og kilovis af Othellolagkage. Og kobbergommen stak armen ind under sin halvdel af ægtesengen og fandt adskillige gode flasker frem. Øl, rødvin og ikke mindst Arnbitter. På billedet ses Thorleif i baggrunden, Banditten og Henning med gang i snakketøjet som sædvanlig og Torsten med ryggen til.